Priser

Når man står i en situation, hvor et kæledyr skal have en værdig afslutning, er der ofte mange ting at forholde sig til.

Her finder du en oversigt over priser og muligheder.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker et konkret prisoverslag – det giver jeg altid på forhånd.

Heidi 24 LYS
Heidi 28 LYS

Vigtigt at vide

Den samlede pris afhænger af:

  • dit kæledyrs størrelse

  • afstand

  • tidspunkt

  • valg af kremering og yderligere tilvalg

De fleste forløb ligger samlet mellem 3.500 – 5.500 kr.

Du får altid et prisoverslag på forhånd.

Prisberegner

Her kan du få et vejledende prisoverslag. Du får altid et endeligt prisoverslag på forhånd, når vi har talt sammen om jeres situation.





Mindegenstande


Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de spørgsmål, som mange familier gerne vil have afklaret, før de træffer en beslutning. Formålet er at give dig et roligt overblik over processen, så du ved præcis, hvad du kan forvente.

Hvordan foregår en hjemmeaflivning?

En hjemmeaflivning foregår i rolige og trygge omgivelser hjemme hos jer og foregår som regel i disse trin:

1. Vi starter med en gennemgang
Jeg forklarer, hvad der skal ske, og sikrer mig, at alle er trygge og har fået svar på deres spørgsmål.

2. Dit kæledyr bliver bedøvet
Dit kæledyr får en injektion, som gør, at det falder i en dyb og rolig søvn.
I kan være sammen med det undervejs, og mange dyr slapper hurtigt helt af, selvom det varierer fra dyr til dyr, hvor længe det tager dem at falde i søvn. 

3. Jeg sikrer mig, at dit kæledyr sover dybt
Jeg tjekker reflekser for at være helt sikker på, at det ikke mærker noget.

4. Den sidste injektion gives
Når dit kæledyr sover trygt, giver jeg den medicin, der får hjertet til at stoppe.
Dit kæledyr mærker ikke noget på dette tidspunkt.

5. Jeg bekræfter, at hjertet er holdt op med at slå
Jeg lytter på hjertet med mit stetoskop og fortæller jer, når jeres kæledyr er sovet ind.

Undervejs guider jeg jer gennem hele forløbet og sikrer mig, at I er klar, inden vi går videre til næste skridt.

Der er god tid under hele besøget, så I kan sige farvel i jeres eget tempo.

Der er flere muligheder, og du behøver ikke have besluttet det hele på forhånd – jeg hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig og dit kæledyr.

Du kan vælge mellem:

Begravelse hjemme
Hvis forholdene tillader det, kan du begrave dit kæledyr på egen grund.

Kremering

  • Fælleskremering (du får ikke asken tilbage)

  • Enkeltkremering (du får asken tilbage – med eller uden urne)

Ved enkeltkremering kan du vælge mellem standardurner, der er beregnet til nedgravning, eller et udvalg af specialurner, der kan fremstilles efter lige præcis jeres ønske.

Dyregravplads
Der findes dyregravpladser i Danmark, men ikke i Nordjylland.

Hvis du ønsker kremering og/eller mindegenstande, kan jeg hjælpe med det praktiske – herunder kontakt med og transport til og fra krematoriet.

Det vigtigste er, at du ikke står alene med beslutningerne.
Vi tager det i dit tempo, og du er altid velkommen til at stille spørgsmål, så du ikke står tilbage og føler dig i tvivl om eller utryg ved noget. 

Prisen afhænger blandt andet af dit kæledyrs størrelse, fordi større dyr kræver mere medicin og ofte også mere tid og håndtering under forløbet.

Der er samtidig flere udgifter forbundet med det, og derfor vil prisen være lidt højere for større dyr.

Jeg tager altid udgangspunkt i det enkelte dyr og sørger for, at forløbet foregår roligt og værdigt – uanset størrelse, og du får altid et prisoverslag på forhånd, så du ved, hvad du kan forvente.

Det er et svært spørgsmål at svare på, og der er ikke ét rigtigt svar, der passer til alle.

Mange oplever en tvivl undervejs – og det er helt naturligt.
Ofte handler det om at se på dit kæledyrs livskvalitet og mærke efter, hvordan det har det i hverdagen.

For nogle kan det være en hjælp at tænke over, om de gode dage efterhånden er blevet færre end de dårlige dage.

Det er vigtigt at huske, at ingen kender dit kæledyr bedre end dig, så læn dig op ad din mavefornemmelse. 

Hvis du er i tvivl, er du meget velkommen til at tage kontakt.
Jeg hjælper gerne med at vurdere situationen sammen med dig, og jeg kan give dig nogle konkrete parametre at måle på.

Ja. I er altid velkomne til at tage kontakt og til at tage en uforpligtende snak med mig. Det er en svær og vigtig beslutning og jeg forstår, at der er mange overvejelser i spil. Det er vigtigt for mig, at I træffer den beslutning, der føles rigtig og tryg for jer. 

Har du stadig spørgsmål?

Hvis der er noget, du er i tvivl om, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg hjælper gerne med at afklare både praktiske og faglige spørgsmål, så du føler dig tryg ved det næste skridt.